*Det er valgfrit, om I vil deltage.
Kom og nyd en hyggelig morgenmad sammen med os andre, inden dagens aktiviteter går i gang.
*Alle skal deltage
Vi starter ved teltet og deles op i mindre hold.
Sammen går vi hele vejen rundt på pladsen, lærer området at kende og får styr på de vigtigste regler på en hyggelig og aktiv måde.
Undervejs møder I forskellige poster med fælles opgaver, små aktiviteter og vigtig information om ferieopholdet.
Turen går blandt andet forbi teltet, minigolfbanen og mange af de steder, I kommer til at bruge i løbet af ugen.
Når alle hold er samlet igen i teltet, udleverer vi jeres REMA 1000 gavekort og fortæller lidt mere om ugens muligheder og aktiviteter.
*Det er valgfrit, om I vil deltage.
Kom og vær med til en hyggelig stund med banko, pølsehorn og pizzasnegle sammen med de andre familier.
Der er skønne præmier på spil og vi sørger for, at både børn og voksne har mulighed for at vinde.
For at kunne vinde en præmie, skal man selv være med i spillet.
Det betyder, at børn skal spille med på deres egne plader og ikke kan spille gennem mor eller far 😄
*Det er valgfrit, om I vil deltage.
I dag får vi besøg af Annette fra Create Joy, som tager os med ind i scrapbogens kreative univers.
Sammen skal vi skabe personlige bøger fyldt med minder, billeder, små historier og hyggelige øjeblikke fra ferien.
I løbet af ugen kan I sende jeres feriebilleder til os, som kan bruges i bogen eller samle andre små minder undervejs.
Bogen er jeres egen, og I kan arbejde videre på den hele ugen i jeres eget tempo.
*Det er valgfrit, om I vil deltage.
Kom og spis aftensmad sammen med os i teltet.
I aften serverer vi pasta med kødsovs, frisk salat og lune flutes.
Der laves selvfølgelig også en kødfri version. 💚
⚠️ Har I allergier eller særlige hensyn, så giv besked til Carina i god tid.